7. og sidste Knæk Cancer
Af hjertet tak!
TUSIND TAK FOR OPBAKNINGEN OG INDSATSEN
Lørdag den 24. oktober 2026 kulminerede vores 7. og sidste Knæk Cancer event med brag på Vejle Idrætshøjskole.
Med 375 holdkammerater fra hele landet, hvoraf 184 var med for første gang, havde vi en fantastisk dag fyldt med fysiske aktivteter, inspirerende foredrag, hygge, kampgejst og underholdning.
Vi kunne ikke drømme om en bedre afslutning på vores Best Of edition – en fantastisk måde at runde 7 helt unikke år sammen med jer, kære holdkammerater, af på. TAK.
Det mest fantastiske på Team Courage to care er det helt unikke fællesskab og sammenhold – det kan ikke beskrives, det skal opleves.
Vi er svært at opsummere de sidste 6 år i én video, men vi har gjort et forsøg. For det fortjener det. Du kan se eller gense A trip dow memory lane-videoen, vi viste lørdag aften, nedenfor.
Tusind tak til alle jer, der bakker op om Team Courage to care og vores stærk fællesskab. Vi håber, at mange af jer har lyst til at følge fællesskabet med videre til næste års nye og vigtige sag. For vi kan slet ikke undvære jer.
Kærlige og taknemmelige hilsner,
Lena & Mads
Sammen gør vi en forskel
Fællesskabet og den gode energi er det vigtigste for os, men kan vi samtidig samle en masse penge ind til Knæk Cancer, er dagen fuldendt. Igen i år gav I den gas både op til- og på eventdagen. Fra vi mødtes lørdag morgen til vi donerede om aftenen, havde vi samlet mere end 100.000kr ekstra ind. Det er virkelig flot!
En imponeret Daniel Svensson tog mod vores donation på 181.403kr, som kun var muligt ved fælles indsats fra alle vores seje holdkammerater. Der er trillet flere donationer ind, og vi er i skrivende stund oppe på 183.822kr. TUSIND TAK FOR JERES INDSATS.
Se indsamlingsvideo nedenfor.
En kæmpe tak til vores sponsorer
Hele vores event og den flotte donation var ikke muligt uden opbakningen fra vores mange, fantastiske sponsorer, der støtter op om Team Courage to care og den gode sag.
De støtter op med alt fra t-shirt til forplejning, underholdning, tombolagaver og meget mere.
Vi er dybt taknemmelige for den enorme opbakning, vi oplever fra både trofaste og nye sponsorer.
En stor tak til jer alle, som bakker op om vores unikke fællesskab og kampen mod kræft.