Tusind tak
for en fantastisk dag
Vi er stolte af vores fantastiske holdkammerater!
Vi er stadig helt høje over den fantastiske dag, vi havde sammen på Vejle Idrætshøjskole lørdag den 29. oktober 2022.
Det allervigtigste for os, er, at alle føler sig velkomne og som en del af holdet. Med hele 350 holdkammerater føler vi os virkelig rige og utrolig heldige. Tak for at I tog så godt imod vores 165 nye holdkammerater, som vi er stolte af at have fået med i Team Courage to care familien.
Det var fantastisk at se jer give den gas til alle aktiviteterne og suge inspiration til jer til vores spændende foredrag. En kæmpe tak til vores gæsteundervisere og foredragsholdere Vickie Jo Ringgaard, Kis Østergaard, Trine Hansen, Nicolej Krickau, Nick Horup og Omar Marzouk.
Men en helt særlig tak til vores modige og seje holdkammerater, Janni Møller Thomsen, Luna Lykke Sørensen og Anders Sevelsted, som stillede op til Cocuura & Livets krøllede vej Knæk Cancer Live edition. Kæmpe respekt.
En kæmpe tak til Luna og Lars Lykke Sørensen, som på fineste vis sluttede dagen af med den smukkeste lystale. Tak for delingen af jeres rørende historie og gode pointer om taknemmelighed og fællesskab.
Stor tak til vores fotografer og videografer, John Svejstrup, Kenneth Madsen, Mikkel Hyldgaard og Nicolaj Klitgaard, som gav den gas og har foreviget hele dagen. Årets eventvideo giver smil på læben og varme om hjertet.
Slutteligt en varm tak til vores fantastiske Teambuilder elever og resten af vores seje Crew. I var fantastiske og fortjente i den grad den stående applaus, I fik.
Tak, bare tak.
Kærlig hilsen Lena & Mads
Intet event uden sponsorer
Vores 50 fantastiske sponsorer og samarbejdspartnere sørgede igen for lækker forplejning hele dagen, så vi kunne holde energien oppe.
Vi er meget taknemmelige for støtten og opbakningen. Alle bidrag tæller og er med til at gøre det muligt at afvikle eventet og samle så mange penge ind til Knæk Cancer.
En særlig tak skal lyde til vores Look Good sponsorer, Craft, NS System, Hshop, Estate Bolig Vejle, The Buddha Bowl Project, Charly’s Pub, Basic Treasure, Tornvigs, Aalbæk Specialiteter, som bl.a. klæder os godt på i den blå Team Courage to care uniform og sørger for lækker frokost og aftensmad.
Sammenhold og fællesskab
Vi elsker at være sammen med jer til en hel dag fyldt med energi, aktivitet, smil og rørende snakke. Det er fantastisk at se, hvordan vi står sammen om kræftsagen og hvordan nye relationer og venskaber opstår. Det er netop derfor, vi gør det.
Fællesskabet og sammenholdet på Team Courage to care er helt unikt. Det kan ikke forklares – det skal opleves.
Skal vi gøre det igen?
Vi evaluerer nu årets event og vurderer, om der er grundlag for at gentage succesen. Det er afgørende, at I kære holdkammerater, finder eventet værdifuldt og har lyst til at komme igen.
Men vi er også afhængige af samarbejdet med Vejle Idrætshøjskole og vores mange sponsorer, som vi skal have styr på, før vi kan invitere til et nyt event i 2023. Vi giver besked med det samme, vi har aftaler med de store, afgørende sponsorer.
Vil din virksomhed være sponsor eller invitere medarbejderne til at deltage i eventet, hører vi meget gerne fra jer. Kontakt os på team@couragetocare.dk.